Madplan uge 35

Ugen er allerede godt i gang efter en meget travl weekend, hvor jeg var arbejdskvinde for mine forældre der er ved at anlægge nye terasser.

Min dejlige mand er kommet hjem fra arbejde og skal være hjemme i en længere periode - det kan dog ændre sig, så jeg nyder bare at have han hjemme.

I går, mandag, stod den på medister, kogte kartofler og grøn pebersovs
I aften, tirsdag, står den på fiskefrikadeller med ovnkartofler og persillesovs
Onsdag laver jeg en omgang tarteletter med høns i asparges. 
Torsdag står den på en omgang æggekage og en skive rugbrød
Fredag hedder det fajitas med oksekød og masser grønt
Lørdag skal det være NEMT, da jeg skal til stævne det meste af dagen (når altså lige jeg har været til fødselsdag hos nevøen) og skal forberede mig på Lauras fødseladagsfest søndag. Så derfor hedder menuen rester fra dagen før :-)
Søndag skal vi som sagt fejre, at vores datter snart fylder 1 år! Familien kommer til boller og kage efterfulgt af aftensmad. Vi tænder op for grillen og serverer hakkebøffer, kyllingefilletter og pølser sammen med flere slags brød, grønne salater og pastasalat - så burde der være lidt til enhver smag.

Så går denne uge vist også hurtigt, som så mange andre uger gør her hos os :-)

Kommentarer

Populære opslag